Hvornår har DU sidst læst eller skrevet på blokken?

Vær kun trøstige

Salme 119,50: ”Havde dit ord ikke været min trøst, da var jeg forgået i min elendighed.”  Guds ord formår at trøste os mennesker i liv og i død. Det er der masser af eksempler på. Et godt eksempel er kongedatteren Leonora Christina, Chr. den Fjerdes berømte datter. Hun voksede op under trygge kår, men allerede som 15-årig blev hun gift med en 15 år ældre adelsmand, Corfitz Ulfeldt, som desværre senere faldt i unåde hos Frederik den 3, fordi han havde beriget sig selv på kongens bekostning. Dronning Sofie Amalie (som Amalienborg er opkaldt efter) hadede Leonora på grund af Ulfeldts svigt, men lige så meget på grund af misundelse over for Leonora, der på alle måder var hendes modsætning, både menneskeligt og åndeligt, og hun tålte ikke at have hende ved sin side. Hun pressede kongen til at indskrænke Leonoras frihed. Senere gik Ulfeldt over til svenskerne, og da var det slut med kongens tålmodighed. Ulfeldt havde lånt den engelske konge en del penge, som Frederik nu ville have tilbage. De to konger lagde en plan. Pengene skulle hentes af Leonora, som så skulle bringes tilbage til Danmark som fange. Pengene var der imidlertid ingen af, for dem slap den engelske konge for at betale mod til gengæld at tilfangetage kongedatteren.  Leonora blev ført til Blåtårn, hvor hun sad indespærret i knap 22 år. Det var her hun under usle og ydmygende forhold klyngede sig til sin kristentro og skrev den meget lærde (og desværre meget ukendte) selvbiografi ”Jammers minde”, hvori hun fortæller om sit fangenskab, men også om sin tro på Gud.  Hun skriver henvendt til sine børn: ”Jeg mærkede i min bedrøvelse, hvilken nytte man har af i sin ungdom at have lært salmer og bibelvers. Tro mig, mine børn. Det har i min elendighed været mig til stor trøst. Derfor øv jer nu i ungdommen i det, som jeres forældre i jeres barndom har lært jer, ja, gør det – nu, da bedrøvelsen ikke gæster jer så strengt, for at den, når den kommer til jer engang, må finde jer beredt til at tage imod den og trøste jer over for den med Guds ord.” Kloge ord fra en mor til sine børn.  I alt befandt Leonora sig i fængsel i 32 år, 10 år på Hammershus og 22 år i Blåtårn, men troen på Gud hjalp hende til at gennemleve alle ydmygelser og nederdrægtigheder fra fangevogterne. Hendes kendskab til bibelvers holdt hende oppe.  Efter dronningens død forbarmede broderen (kongen) sig over hende og lod hende leve de sidste år i frihed på Lolland. Hun ligger begravet i Maribo Domkirke, og på hendes gravsten står der efter eget ønske salme 119 vers 50: ”Havde dit ord ikke været min trøst, da var jeg forgået i min elendighed.” 

Jesus smagte hvordan det føltes, ikke længere at have sin elskede Gud i sin absolutte nærhed.

Han smagte igen det at være rigtig menneskelig, ja måske var det først her, Jesus virkelig rigtigt oplevede hvad mennesker også kan føle?

Jeg ved, at den følelse kan jeg i hvert fald også godt have nogle gange. Livet mister ligesom sin ”værdi” eller sin glans, glæden er bare ikke helt den samme.

Biblen fortæller om hvordan, da Jesus blev korsfæstet, at landet lå hen i mørke fra kl. middag til kl. 15. Det mørke kan vi som mennesker også føle, måske ikke fysisk at der er mørkt, men netop følelsen af at være alene (i mørket), alene og vores elskede Gud syntes bare så langt borte, Bønnerne syntes ikke at blive besvaret, og spørgsmålet melder sig uundgåeligt: Har Gud forladt mig? har jeg skubbet Gud væk? forvist Ham fra mit hjerte? 

Når jeg har følt det på denne måde, beder jeg uafladeligt, jeg stiller mig selv spørgsmål, prøver at sætte ord på… og så kommer  selvbebrejdelsen op i mig, den rammer mig med en kraft som et løbsk godstog! – Hvorfor kan jeg da ikke bare lægge alt i Guds hænder? Totalt slippe tøjlerne og lade Ham, Gud den almægtige som trods alt skabte Jorden styre mit liv? Hvorfor er det så svært? Jeg tror jo på Ham, jeg elsker Ham, jeg har set så mange undere fra Hans hånd, hvorfor er det så svært at give slip og bare lade sig glide med, hvordan kan det være så svært at stole blindt på Hans kærlighed, Han skabte mig jo?  

I Bibelteksten ”vedkender” Gud sig igen sin elskede Søn på korset. Efter Jesus siger ordene: ”det er fuldbragt”, Himlen åbner sig, forhænget i templet flænges fra øverst til nederst, jorden rystede og klipper sprængtes så gravkamre sprang op (Matt. 27 51,52) kan man forestille sig et stærkere bevis for, at Gud netop ikke havde forladt sin Søn, nej vel.

Men ligesom at der ”kun” var mørkt i tre timer ved korsfæstelsen, vil vores følelse af mørket også ”kun” være midlertidig, det er en trøst. For Gud forlader os ikke! Gud skænker ikke sin kærlighed til os, og så tager den tilbage, heller ikke hvis vi måske ikke forvalter den kærlighed helt som det var tiltænkt fra Hans side.

Gud prøver os, ikke får at Han skal måle vores kærlighed til Ham, nej, Han gør det for vi selv kan måle vores kærlighed til Gud… det gjorde Han måske også med Jesus? dels i ørknen hvor Jesus måtte leve med selskabet af satan… og så nu igen på Golgata. Men selv om vi ved at det ”kun” er prøvelser, så er det hårdt, for når vi står midt i det, føles det absolut ikke ”bare” som en prøve, det føles virkeligt, det gør ondt, det gør rigtig ondt. Og det er her vores tro skal stå sin måske største prøve, når alt ser sortest ud og det føles som om intet mht. udfaldet er givet på forhånd.

Afmagtsfølelsen er ikke nyopfundet, den har været menneskets følgesvend fra syndefaldet tid, Biblen fortæller os vidnesbyrd om troens kraft, den fortæller os om mennesker der har prøvet alt for at blive helbredt, og alt De har prøvet er fejlet! men De mistede aldrig troen på Guds helbredende kraft og kærlighed se F.eks. Matt 9,20-22, Mark 5,27-34 eller Luk 8,43-48.

Ligesom Dem, må vi, og måske især under prøvelser, bevarer vores stærke tro på Jesu kærlighed. Opmuntringen når du føler at alt er sort, og at Gud er så fjern er at find mange steder: i Biblen, i vores inderlige bøn (og måske især sammen med andre i forbøn), i din cellegruppe, og ikke mindst i vores menigheds stærke kærlighed til hinanden. Sammen er legemet stærkest.  

Jeg er igang med at læse en romanserie af Tim Lahaye. Den første i serien hedder “ladt tilbage”. Den handler om dem der i tusindårsriget er ladt tilbage efter at Kristus har taget de kriste hjem. Den ene hovedperson er pilot og er ude at flyve, mens de kristne tages til himlen, det er kun de kristnes tøj der er tilbage efter dem i flysæderne. Hovedpersonerne, som har mistet nær familie i forsvindingerne, kommer til tro og kæmper med livet på spil for at andre tilbageladte også skal lære sandheden at kende. Antikrist regerer som magtoverhoved for hele verden og får megen magt med sin charmerende facade. Piloten bla. kommer til at arbejde for ham og får dermed gode muligheder for at sprede det kristne budskab….. Den er superspændende og man behøver ikke at være tilhænger af tusindårsrigeteorien. Udover at den er superspændende giver den mig en gejst til at tænke “ja vi lever nu og derfor er det nu vi skal fortælle andre om sandheden! Der er også lidt romantik!
Den kan lånes på biblioteket, der er 16 i serien, men det bliver du kun taknemmelig for når du kommer igang.
Kh Malene

Hvis der er andre der har nogle bøger de af en eller anden grund synes kan være til glæde for andre, så brug blog’en.

Nu kan vi downlaode prædikener (og her skal tilføjes) “det KAN lade sig gøre med et oldtidsfund af en opfindelse, et alm. modem! BRAVO. Jeg troede at det vile tage det meste af en krig, men nej, det tager ca. 20 min. og så høre jeg den samtidig og kan gemme dem til senere brug på min HD. På 20 min. bliver jeg beriget med Peters fantastiske (for det mener jeg Hans udlægninger og “forklaringer” er) mht. forståelsen af Biblens tekster. Tak for denne uvurderlige mulighed, jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme, så kan I også “gå” i Kirke en Torsdag eller endda en Mandag :o)

Prædiknerne på hjemmesiden fylder ikke meget, så for jer med bredbånd er der her en unik mulighed for, at sprede Guds ord til rigtig rigtig mange mennesker simpelt hen ved at maile en prædiken til dem. Så kan De også høre Guds ord, “når det passer Dem” der er I vores bekendtskabs kredse mange der ikke af egen drift går i kirke, nu kan vi bringe ordet til Dem og De kan lytte til det, når De selv er klar til at modtage det.

Jeg tror der er mange ikke kristne der, hvis de fik muligheden for det, vil “snig lytte” til disse prædikner når/hvis De bliver mailet til Dem af folk De kender, eller som vil aflytte dem på hjemmesiden, hvis De havde muligheden for det, selv om De ikke er medlem af bornholmerkirken. Og mange vil komme til tro på denne måde, De vil nemlig gerne, De “higer” måske endda ligefrem efter det, men det er måske alligevel et for stort skridt for Dem, at begynde at komme i en Kirke, specielt hvis De ikke har kommet i en Kirke realmæssigt før. Denne måde vil kunne hjælpe mange ikke Kristne til at erkende måske endda også overfor Dem selv, at De er Guds børn og De ikke længere kan/vil leve uden Jesus i Deres liv.

Som vi synger hver søndag i “Børneraket sangen”: Kom nu alle venner gå med os ud tag alle med I kender vi skal høre om Gud… Kom venner, lad os SAMMEN sprede ordet, lad os SAMMEN hjælpe De mennesker vi selv kender, mennesker der er “fanget” af Deres “frygt” for hvad “andre” måtte tænke om Dem, hvis De pludselig en dag siger nej til at gå til fodboldkamp søndag formidag fordi De skal i Kirke, lad os give Dem muligheden for at høre Guds ord derhjemme til at starte med, så er jeg overbevist om, at Gud nok skal hjælpe Dem med at tage skridtet “fuldt ud”, og bringe Dem hjem til Hans hus og Hans menighed. Amen.

De bedste hilsner og med ønske om at vi forsat må bede for hinanden men især for Dem der endnu ikke har taget imod Jesus, gå i forbøn for Dem venner, De har mest brug for det!

Christian       

Jeg har endnu ikke købt et navn, så endtil videre låner jeg plads hos min bror, se den og brug den gerne hvis du føler behov for det på : www.cederqvist.dk/christian 

Temaet er: Min Kristne tro, udbredelse af Guds ord og Forbøn.

Jeg tænkte at jeg da hellere lige måtte udnytte blog-funktionen til at sende en lille hilsen til jer.

Jeg startede jo på KFS’s Ledertræningscenter for nogle uger siden, og jeg siger jer, her er virkeligt fedt. Vi får utrolig god undervisning, både bibelsk men også i formidling mv. Sådan at vi lærer at formidle evangeliet på en hensigtsmæssig måde. Det er bare dejligt at have så meget tid til at fordybe sig i Gud, selvom jeg jo godt ved at jeg går glip af jeres Romerbrevs gennemgang.

Ligesom vi her på skolen har fokus på evangelisation, så har i det jo også, derfor vil jeg lige fortælle lidt fra skolen, til opmundring, og for at fortælle, at evangelisation er noget helt nede på jorden, noget vi alle er kaldet til der hvor vi er.

I Fredags var der nemlig byfest her i byen hvor skolen ligger, så selvfølgeligt tog vi dertil. Klokken var omkring 22, og i Ølteltet hvor omkring 200 sad var der snak og sådan, musikken kørte bare. Men festen var nu ved at gå død, så da vi 13 mødte op, var der jo intet andet for end at sætte gang i festen. Så det ellers tomme dansegulv blev fyldt med LTC’ere, og hurtigt fik det også de ”indfødte” til at komme i gang.
Man må sige vi lige fik sat liv i festen. Vi kom til at snakke mere flere unge, ganske vidst meget berusede, og nogen inviterede vi hjem til skolen, der ligger meget tæt på.

Vi tog derefter hjem til skolen igen, og ikke lang tid efter kom 4 af dem vi havde mødt… og de hang ud på skolen til kl 4 om natten. Vi fik både snak om Jesus, og alt muligt hygge, samtidig fik de også en rundvisning og alt muligt, og var meget overraskede over at der var folk under 30 på den skole. he he

Og de har allerede sms’et om vi holder noget igen næste weekend!

Dette er evangelisation!

Da forstanderen hørte det nogle dage efter, sagde han: ”Før syntes jeg i var seje, men nu syntes jeg bare i er endnu mere seje”

I må have det rigtig godt i Kirken, og jeg regner jo med at den dag jeg vender tilbage, er der mega mange nye ansigter!

Guds nåde og fred.
Mattias Sonne

I går lykkedes det for jeg-ved-ikke-hvilken gang (er holdt op med at tælle) ikke Brøndby at vinde på udebane. Men jeg tror nu stadig at det lykkes næste gang …

Der var engang, hvor det store slag i dansk fodbold var, når Brøndby mødte - ikke FCK men - AGF. Og i disse tider finder jeg en smule trøst i, at der i det mindste endnu er en klub, der er endnu mere elendige end de blå-gule, og det er gymnatiskforeningen fra Århus.

På lørdag mødes de to hold igen - ikke til topbrag, men snarere bundbrag (arh, ok vi ligger trods alt nr. 7)! Og århusianerne kan godt indstille sig på at få klap! Kampen spille nemlig på Brøndbys hjemmebane!