Gudstjenester

Bornholmerkirken ønsker at være et åbent fællesskab, hvor enhver kan lære Gud og den kristne tro at kende. Derfor henvender gudstjenesten sig også til dem, der ikke er vant til at komme i kirke eller missionshus. Gennem en anderledes gudstjeneste, der foruden en letforståelig prædiken også indeholder brug af fx rytmisk musik, multimedia og andre kreative indslag, ønsker vi at formidle det kristne budskab på en forståelig og nutidig måde.

Kirkefrokost
Umiddelbart efter hver gudstjeneste er der kirkefrokost for alle som har lyst til at være sammen lidt længere. Alle i menigheden tager lidt mad med hjemmefra og bidrager på den måde til fællesspisningen. Der er altid rigeligt med mad til at besøgende også kan spise med! Kirkefrokosten er en god mulighed for at dyrke den sociale del af fællesskabet og måske lære nye mennesker at kende.